Du ser denne side fra Internet Explorer, som ikke længere understøttes af udviklerne.
Prøv at skifte til en anden browser for en bedre oplevelse. Tak!
Find ud af mere om browsere ved at klikke på en af ​​nedenstående links:

Hej

Vi er Charlotte og Sebastian Schaper. Vi ejer og driver Kloster Design og Charly’s Café!  

Kloster Design blev grundlagt af Charlottes forældre, Anni og Henry Sørensen i 1975 som lysstøberi og brugskunstforretning.  

Efter en kort periode, hvor virksomheden ikke var i familiens hænder overtog Charlotte firmaet i starten af 2016. Her besluttede vi, at den igen skulle drives som den velkendte, vestjyske familievirksomhed. Dette er vi yderst stolte over og føler os privilegeret, at kunne videreføre Anni og Henrys livsværk.   

Virksomheden er i dag et moderne, industrielt lysstøberi som fremstillergennemfarvede, dybbede lys i 38 forskellige farver og mange forskellige standardstørrelser. Derudover er vi gearet og i stand til at imødekomme kundespecifikke ønsker om diameter, længde og farve på lys også i store mængder. Vores moderne produktionsapparat giver os en stor fleksibilitet til at kunne imødekomme vores nationale og internationale kunders behov for gennemfarvede kvalitetslys i fantastisk flotte farver! Vi leverer lys til grossister og kunder i bl.a. Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Canada m.fl. Du kan se vores udvalg og læse mere om produktionen under fanen ”Lysfabrikken”.  

Derudover har vi en af områdets største brugskunstbutikker med 450 m2 salgsareal. Her tilbyder vi vores kunder et bredt udvalg af varer i skandinavisk design, som f.eks. Sebastian Design, Bo Bendixen, Ekelund, Plint,Willer Keramik Janne K., Madley og mange flere. Selvfølgelig finder du også et kæmpe udvalg af vores egen producerede kvalitetslys! Du kan læse mere under fanen ”Butik”. 

Hvis du gerne vil lave dine egne lys, så har du selvfølgelig også mulighedfor dette her hos os. Du kan læse mere om vores store selvdypafdeling under fanen ”Selvdyp”.  

Vores ”lille” oplevelses univers kompletteres af Charly’s Café, hvor du i en hyggelig atmosfære kan nyde italienske kaffespecialiteter, hjemmebagte kager eller små retter. Du kan læse mere under fanen ”Charly’s Café”.

Hvis du er interesseret i vores lys, så hører vi selvfølgelig gerne fra dig for at få en uforpligtende snak.  
Ellers glæder vi os til at kunne byde dig velkommen hos os i Kloster til en fantastisk god oplevelse!

Charlotte & Sebastian Schaper

Samarbejdspartnere